Top header
E-mærket
E-mærket-lille
0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK

Tekniske løsninger & Ofte stillede spørgsmål..

 
Bestil før d. 19/12-18 kl. 12.00, og få leveret før juleaften

GLS har sidste dag med distribution inden juleaften fredag d. 21/12-18. Vi anbefaler derfor, at I bestiller senest onsdag d. 19/12-18 kl. 12:00 med GLS til pakkeshop.


Samlet overordnet specifikationer af alle ure

Ønsker du at se en smalet oversigt over urenes funktioner, størrelser m.m, kan du se dem HER



Manualer

Sådan bruger du dit smartwatch!

Du finder her vores vejledning i, hvordan dit smartwatch skal bruges. Overholdes disse punkter ikke, så kan det have indvirkning på en evt. reklamation.
For at se vejledningen KLIK HER

Hvor kan jeg se video guides?

Du kan på vores YouTube kanal se alle vores video guides KLIK HER

Jeg har problemer med SeTracker2 App'en!

Se vores udførlige guide KLIK HER

Jeg har problemer med at registrerer mig på SeTracker2 App'en!

Får du fejl ved registrering i SeTracker2, skal du skrive en mail til info@kidssafety.dk med følgende oplysninger:

  • Urets model
  • IMEI nummer (findes bag på uret)
  • Fejlens art, evt. fejl meddelelse

Så vender vi tilbage indenfor 24 timer, med en løsning.

Jeg har problemer med App'en til GW1000S!

Se vores udførlige guide KLIK HER

OBS!: Producenten har som noget nyt, besluttet at GW1000S fremover skal anvende SeTracker2 app'en.
Alle vores produkter anvender derved samme app.
Vejledning for SeTracker2 findes ovenfor.

Jeg har problemer med Pet Tracker!

Se vores udførlige guide KLIK HER



Generelle problemstillinger

Når jeg har sat SIM-kort i uret, virker det ikke?

For at uret kan få forbindelse, skal man først sætte SIM-kortet i en mobiltelefon, og permanent fjerne PIN-koden, da det på uret ikke er muligt at indtaste PIN-kode.
Når SIM-kortet sættes i uret igen, burde det starte normalt op.

Hvorfor viser applikationen SeTracker2 Device offline / no networking?

Når simkortet er sat i og eventuel pinkode er fjernet, så kan uret godt vise device offline eller no networking. Dette skyldes oftest af IP-addressen er forkert på uret.
Du kan finde løsningen i denne video: Device offline løsnings video

Hvorfor viser min mobil fuld signal, når der ikke er signal på uret?

Signalet på de fleste mobiler, må endelig ikke forveksles med det signal, som urene anvender. Mobiler i dag anvender (2G), 3G og 4G, hvor urene anvender 2G netværket. Det betyder, at mobilen kan have fuld 3G eller 4G dækning. 
Bor man eksempelvis i tætbebygget område eller langt fra storbyerne, kan der være huller i mastesignalet, og man vil opleve udfald i signal-styrken på urets 2G dækning.

Jeg har købt et Lyca-mobile taletidskort, men det virker ikke?

Lyca er desværre det eneste sim-kort, som vi endnu ikke har fået til at virke, da der mangler nogle APN, MNC og MCC oplysninger fra udbyderen, og som de desværre ikke kan være behjælpelige med.
Vi anbefaler derfor en af de store teleudbydere.

Skal jeg vælge et taletidskort eller et abonnement? 

Vi anbefaler, at man køber et almindeligt abonnement til uret. Vores ure, især de vandtætte, har ikke godt af at simkortet bliver taget ind og ud af uret hver gang, at taletidskortet skal tankes. Da, dette kan ødelægge urets gummimembran, hvilket vi ikke dækker. 
Desuden er et abonnement ofte billigere end et taletidskort, da forbruget hurtigere løber op på taletidskortet, da taksterne er højere.

Hvornår stopper teleselskaberne med at bruge 2G?

2G netværket bedre kendt som GSM netværket, og anvendes til tale, data og langsomt mobilbredbånd, hvor 3G og 4G netværkene anvendes til data, mobilbredbånd og internet.
Der har i flere år været tale om, at teleselskaberne vil nedlægge 2G netværket, for at udnytte frekvensområdet til 5G netværket, også kendt som IoT (Internet of Things). Det er en langsigtet og dyr proces, hvor danske teleudbydere endnu har en del udfordringer, før de kan implementere 5G. Der vil derfor mindst gå nogle år, før de første teleudbydere begynder at nedlægge deres 2G netværk.

Hvorfor bruger urene 2G, og ikke 3G eller 4G netværket?

Da urene ikke kan gå på internettet, har der ikke været en specifik grund til, at de anvender 3G eller 4G. Desuden er 2G netværket det mest udbredte i Danmark, og dækker hele landet, hvor 3G så småt dækker de største dele, primært byområderne. Tilsvarende er 4G også ved at være godt med dækningsmæssigt, og dækker nu alle større byer, mens udkantsområderne endnu har et stykke vej.

Hvorfor anvendes der data, når uret kun bruges til at ringe fra?

Der bruges minimalt (typisk maksimalt 4-50 MB pr. md.) data fra urene, da de ikke kan gå på internettet. Det som bruger data er, når uret opdaterer GPRS signalet. Dette kan have en effekt for kunder, som anvender taletidskort. YouSee har pr. 1. oktober 2017 ændret deres takst, så data nu takseres 0,09 kr. pr. MB. Og de har desuden fjernet loft for mængden af data. Det er altså forskelligt fra udbyder til udbyder, hvorledes de vælger at takserer deres trafik for taletidskort. Vi foretrækker som udgangspunkt YouSee taletidskort, såfremt man ikke er interesseret i et almindeligt abonnement, men når det så er sagt, så anbefaler vi helt klart, at hvis man er meget afhængig af GPS-funktionen i uret, så er det klart bedst, og ofte billigst, at vælge et almindeligt abonnement med lidt data.

Hvilken teleudbyder skal jeg vælge?

Det er altid en god idé at se hvilke udbydere, der er på markedet. Hvad de tilbyder prismæssigt kontra signal-dækning. Er formålet med uret, at GPS-funktionen skal anvendes meget, så er det mest fornuftige nok at vælge en udbyder med god signal-dækning i netop dit område.
Vi har enkelte kunder, som oplever problemer med teleskaber, der kører på 3's netværks master. Vi anbefaler derfor, at I køber abonnementer hos teleselskaber under YouSee's netværks master, eks. YouSee, Nettalk, Telmore, Fullrate, Telenor, Telia. 
Lyca-mobile taletidkort virker ikke i urene, årsagen er stadig ukendt.

Virker uret i weekenden, når jeg har slået "do not disturb" funktionen til?

"Do not disturb" funktionen virker kun på hverdage, da den er tiltænkt, når barnet er i institution.

Hvorfor kan uret ringe ud, når "do not disturb" funktionen er slået til?

Producenten har på det seneste ændret funktionen for urene uden touch. Det vil sige, at man på urene med knapperne 1 og 2, kan ringe til de 2 første numre i telefonbogen, selv om "do not disturb" funktionen er slået til.
Urene med touch, vil stadig ikke have mulighed for at ringe ud, da touch-skærmen er låst, og man derfor ikke kan tilgå telefonbogen.
SOS knappen virker altid, uanset om "do not disturb" er aktiv.

Jeg har fået ny teleudbyder. Kan jeg skifte nummer på mit GPS-ur?

Ja, du kan sagtens skifte til et andet sim-kort, med et andet telefonnummer. Du sætter blot det nye sim-kort i uret, og anvender det nye nummer.

Skridttælleren viser ikke helt korrekt. Hvad kan jeg gøre?

Skridttælleren er afhængig af flere faktorer, som blandt andet registrerer armbevægelser, højde og tyngdekraft. Man skal blot være opmærksom på, at hvis uret mister signalet, så tælles skridt ikke i denne periode, hvilket kan give et misvisende billede over en hel dag, alt efter hvor længe uret har været uden signal. Hvis man har problemer med signalet, kan man med fordel forsøge at ændre LBS status i det pågældende område.

Har jeg mulighed for at fjerne reklamer fra app'en?

Der er desværre på det seneste begyndt at blive vist reklamer, når man starter SeTracker2 app'en. Dette til stor gene for de fleste, os selv inklusiv. Vi er i dialog med producenten om at få disse fjernet hurtigst muligt. Men desværre er det en proces, som vi endnu ikke har en tidshorisont for. Vi kan kun beklage mange gange, for de gener dette måtte medføre. Vi arbejder dog på en fremtidig løsning med vores egen app.



Betalingsmetoder

Hvordan betaler jeg med MobilePay?

Hvis du vil betale med MobilePay, så kræver det du handler fra din mobiltelefon, og du har MobilePay installeret og sat op.
Det eneste du derefter skal gøre, når du har valgt denne betalingsmetode, er at swipe på send.
Vi trækker først pengene den dag vi pakker dine varer.

Hvordan betaler jeg med Paypal?

Når du vælger PayPal som betalingsmetode, vil du komme direkte ind på PayPals hjemmeside, efter du har godkendt dine oplysninger.
Du skal herefter enten registrer dig, som bruger eller logge ind.
Derefter gennemfører du betalingen, og vil få tilsendt mail fra både os (din ordrebekræftelse) og PayPal.

Hvordan fungere almindelig betaling på siden?

Hvis du vælger at betale med et af de givne kort vi modtager på hjemmesiden, vil der komme en boks frem på højre side, hvor du indtaster dine kortoplysninger, og slutter at med at godkende betalingen.



Fragt

Hvordan returnerer jeg en vare købt hos kidssafety.dk?

Det er vigtigt, at du giver besked inden du sender en pakke retur.
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt på vores fortrydelsesformular, som du finder HER.
Denne formular kan du enten printe ud, og lægge i returpakken, eller sende den på mail til, info@kidssafety.dk


Jeg har endnu ikke modtaget min pakke!

Der går normalt 1-3 hverdage fra du har bestilt og til du modtager pakken. Du kan til enhver tid følge pakken med dit Track & Trace nummer (Sendes med GLS eller Postnord). Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.

Kan jeg få penge retur, hvis jeg returnerer min købte vare?

Ja, selvfølgelig! Du har 14 dages returret, gældende fra den dag du modtager varen. Det er vigtigt, at varen er i samme stand, som da du modtog den. Du kan læse mere i vores handelsbetingelser.

Er det sikkert at handle hos kidssafety.dk?

Ja! Du kan trygt handle hos kidssafety.dk. Vi er en dansk webshop, hvor alle transaktioner med kreditkort sker via et krypteret betalingsmodul hos Nets.



Andet

Hvordan får jeg min Faktura?

Din faktura vil blive sendt direkte til din mail, når vi sender din ordre.

Hvordan følger jeg min ordre?

Når du har lavet et køb hos os, vil du få tilsendt en mail med dit track&trace nummer, som du derefter kan indsætte på enten GLS eller Postnord hjemmeside, og derefter se hvor dine varer er henne i landet.

Hvor lang tids reklamationsret har jeg på min nye vare?

Når du køber hos Kids Safety, har du 2 års reklamationsret på din varer, så længe varen er behandlet som anvist.

Hvordan kan jeg undersøge om en vare kommer på lager igen?

Hvis vi har en vare udsolgt, som du ønsker at tilkøbe, kan du sende os en mail på info@kidssafety.dk, og vi vil informere dig om hvornår varen kommer på lager igen.

Der er noget galt med min smartwatch - hvad gør jeg?

Hvis du oplever fejl med din vare, så skal du kontakte os på enten mail info@kidssafety.dk eller telefon (+45) 71 741 767. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at løse problemet!


Kan urene hackes ?

Vi er bekendte med den norske undersøgelse, samt artiklen i TÆNK, som tilbage i 2017 testede 4 gps ure.
Vurderingen er, at undersøgelsen er meget mangelfuld, da de slet ikke har hacket noget, men derimod haft direkte adgang til urene.
Desuden er der ingen af vores modeller iblandt. Der var dog en producent, som efterfølgende valgte at trække deres produkt tilbage, indtil de havde sikret deres ure.
 
Vi kan naturligvis aldrig garantere, at ingen kan hacke urene. Men da vi selv i omkring 4 år har brugt urene til vores egne børn, har vi naturligvis også måtte tage stilling hertil.
Vores konklusion er, at en person som kan hacke vores børns ure, kan også hacke vores telefoner eller vores bank konto.
Dermed sagt, så er uret væsentligt mere sikkert end vores mobiltelefoner, da eventuelle data ikke kan bruges til noget.

 

kids Safety børn2

 

Kids Safety

Smartwatches og GPS ure til børn

Undgå en ødelagt mobil! - Nu kan du altid få kontakt til dit barn.
Smartwatch og GPS ure til børn, er det rigtige alternativ til en mobiltelefon.
Urene fås i mange varianter og brugervenlige funktioner, f.eks. vandtæt, kamera, fitness tracker og meget mere.
De er lavet med børns aktive liv for øje, og kan holde til klatring, stød og nogle endda til badning.



Telefontider:
Mandag-Torsdag: 10:00-16:00
Fredag: 10:00-14:00
Telefon: +45 71 741 767
E-mail: info@kidssafety.dk

Vi svarer indenfor 48 timer på mail



Åbningstider:
Mandag-Fredag: Efter aftale
Ågade 10, 8370 Hadsten

Telefontider i julen:
24.12.2018 - Lukket
25.12.2018 - Lukket
26.12.2018 - Lukket
01.01.2019 - Lukket
02.01.2019 - Lukket


Gennemtestede produkter

De produkter du finder på vores hjemmeside, er alle gennemtestet af børn, og os selv mht. SeTracker2 applikationen, og har derefter udvalgt disse ud fra nedstående kriterier:

Priser:

Penge er ikke vigtigere end tiden med vores børn.
Vi mener alle skal have råd til en bekymringsfri hverdag, og mere tid til børnene. Kids Safety har derfor valgt produkter alle har råd til.

Brugervenlighed:

Kids Safety har gennemtestet applikationen SeTracker2 siden 2015, samt haft børn til at teste urenes brugervenlighed.
Vi har derfor kun valgt ure alle kan bruge, med lidt vejledning fra forældrene selvfølgelig.

Kvalitet:

Vi mener kvalitet er en nødvendighed, når det er børn der er tale om.
Vi forældre ved, alle børn svømmer, løber, klatre og sloges med hinanden dagligt, og skal derfor have ure der kan holde til dette.
Vores sortiment af produkter er derfor udvalgt af børnenes daglige bedrifter og leg.

Hvem er vi?

Kids Safety har praktisk, samt teknisk erfaring i brugen af Smartwatch og GPS ure til børn og ældre.

Vores vision er, at yde den bedste service med kunden i centrum og sikkerheden i top, have den bedste kvalitet på vores produkter, samt det største og nyeste udvalgt indenfor Smartwatch og GPS ure til børn.
Det er derfor vigtigt for os, at vores kunder trygt kan handle i vores webshop, hvor vi selvfølgelig prioriterer, at alle danske regler for internethandel og sikkerhed bliver overholdt.

Vores mission er at give jer forældre og jeres børn en tryg hverdag, samt ferier, men også en sjov måde at holde kontakten på.

Vi har haft produkterne, samt applikationen i hænderne, og kan derfor altid hjælpe jer med spørgsmål omkring vores sortiment.
Er du allerede kunde eller måske potentiel kunde, og har du spørgsmål til vores produkter, eller tvivl i forhold til vores service, er du altid velkommen til at ringe på +45 71 741 767 eller skrive på info@kidssafety.dk.
Har du problemer med et produkt, finder du de fleste gængse svar i vores FAQ, men vi er naturligvis også altid klar til at svare på spørgsmål og hjælpe. Vi er til for vores kunder, ikke omvendt.
Vi vil ikke sælge produkter som ikke virker. Oplever du derfor problemer, finder vi hurtigt en løsning, som begge parter er tilfredse med.

betaling

© Copyright 2017 - Kids Safety ApS - CVR: 38733826 - Webmaster CompanyProfiler.dk